carVertical tilslutter sig det prestigefyldte MOBI-initiativ

by carVertical
juli 11, 2018
by carVertical
juli 11, 2018

carVertical, verdens første blockchain-baserede globale og decentrale bilhistorikregister, har tilsluttet sig Mobility Open Blockchain Initiative (MOBI), et globalt konsortium, der tilstræber at fremskynde vedtagelsen af blockchain-teknologi i bilindustrien.

MOBI, som blev grundlagt i maj, kunne kaldes eliteklubben inden for mobilindustrien, der forener over 30 virksomheder og organisationer. Det indbefatter fire af verdens største bilproducenter – BMW, Ford, Renault og General Motors – og giganter som IBM, Bosch, offentlige transportudbydere, energiselskaber, forsikringsselskaber og regulerende myndigheder.

MOBI arbejder overordnet aktivt med virksomheder, der tegner sig for over 70 % af den globale bilproduktion målt i markedsandel.

Vi deler de samme mål

Da digitalisering forvandler biler til mobile computere på hjul, synes blockchain at være den mest effektive og hurtigste måde at hjælpe disse computere med at kommunikere med hinanden eller med mennesker på, fordi behovet for en styrende central tredjepart elimineres.

Derfor søger bilindustriens ledende aktører aktivt efter nye muligheder inden for området. Ifølge Frost & Sullivan-undersøgelsen vil deltagerne i bilers økosystem bruge 0,6 % af deres samlede it-kapacitet på blockchain inden 2025.

MOBI tilstræber at gøre mobilitetstjenester mere effektive, billigere, grønnere, sikrere og mindre overbelastede ved at fremme standarderne og hurtigere indførelse af blockchain, Distributed Ledger- og tilsvarende teknologier.

Med andre ord er MOBIs endelige mål en decentralisering, der giver forbrugerne kontrol over deres data – den samme idé, som er essensen af carVertical.

“Vi arbejder på at gøre det muligt for alle bilkøbere over hele verden at få autentiske og ikke-forfalskede oplysninger om det specifikke køretøj. Denne måde at indføre blockchain på er præcis, hvad MOBI tilstræber,” understreger Rokas Medonis, der er medstifter og administrerende direktør for carVertical.

I første omgang har MOBI annonceret, at de indleder et samarbejde med deres partnere om projekter, der vedrører:

  • Køretøjsidentitet, historik og datasporing
  • Sporing af forsyningskæder, gennemsigtighed og effektivitet
  • Autonome maskin- og køretøjsbetalinger
  • Sikker handel med mobilitets-økosystemer
  • Datamarkeder for autonom og menneskelig kørsel
  • Delebiler og taxaprajningstjenester
  • Brugsbaseret mobilitets-prissætning og betaling for køretøjer, forsikring, energi, flaskehalse, forurening, infrastruktur osv.

Fremtiden er lys

Ifølge Chris Ballinger, MOBI-formand og administrerende direktør, er blockchain og tilsvarende tillidsfremmende teknologier “klar til at omdefinere”, hvordan forbrugerne køber, forsikrer og bruger deres køretøjer. MOBI søger at fremskynde projektet ved at samle alle de vigtigste aktører inden for branchen.

“Blockchain tager de første skridt inden for bilbranchen. På dette udviklingstrin går alle normalt i forskellige retninger. Som globalt bilhistorikregister støtter vi kraftigt MOBIs mål om at deltage i indsatsen og sætte nye industristandarder, der får hele branchen til at udvikle sig hurtigere og mere effektivt,” siger Hr. Medonis. 

Set fra et forretningsperspektiv vinder carVertical fantastiske nye muligheder. Virksomheden har fået adgang til den uvurderlige ekspertise i MOBI-netværket og har selvfølgelig ret til at være beslutningstager i udviklingsprocessen for Blockchain inden for den globale bilindustri.

Share: